Spillets strategier
I Dinosaur Island handler det dybest set om at skulle indsamle DNA’er fra forskellige forhistoriske dinosaur, for på den måde at kunne genskabe disse tilbage til levende live. Dette skal være med til at man konkurrere om, hvem der kan skabe den mest spændende park at besøge for de mange tilskuere. Der er forskellige strategier, enten kan man starte hurtigt ud, med at bygge en masse små dinosaur, men man skal huske at følge med i udviklingen, da der skal være indhegning til dem alle, så de ikke slipper ud, og begynder at dræbe dine tilskuere. Dit sikkerhedsniveau skal du derfor holde øje med konstant, så det ikke kommer som en overraskelse. Du kan vælge at få planteædere i din park, men det er ofte ikke disse, som tilskuerne kommer for at se. Du kan også bygge nogle andre forlystelser rundt i parken, måske er det netop dette som kan gøre at din park skiller sig ud fra de andre og dermed vinder spillet.
Mekanismerne i spillet
Spillet er vel balanceret, hvilket gør at alle mekanismer af spillet kommer til sin ret, når det kommer til at skulle bygge sin park. Beslutningerne om hvad der skal bygges og hvilken strategi man vil ligge sig an på, er derfor en stor mundfuld. Vil man mon satse på at få dygtige medarbejdere i sin park, eller er det mon tiden til at skulle investere i flere dinosaur. Spillet har en god balance af at skulle prøve at generere mere og mere overskud, men på samme tid have for øje at der skal holdes styr på så basale ting som sikkerhed. Ofte kommer man til at ligge på randen af sikkerhed, bare for at sikre at profitten er stigende for hver runde. Hvert spil bliver anderledes, da der i starten af hver runde bliver trukket to kort der ændre på spillet i den ene eller anden retning. Disse kort kan gøre meget om på spillet, og man skal derfor være klar til at ligge ny strategi på dagen.